Bryggeriet Landkær

De første år

Kilde: 40 års jubilæums hæfte fra 1983

I 1986 blev S. Thøgersen, der dengang var mejeribestyrer i Sejlflod, og gårdejer Claus Johansen enige om, at de i fællesskab ville oprette et hvidtølsbryggeri, og bygningerne blev i samme år opført på et areal, der kaldtes Landkær og som dels ejedes i forvejen af Johansen og dels købtes af gårdejer Just Zinck. I 1897 var byggeriet færdigt og bryggeriet kunne begynde sin virksomhed.

Så vidt det har kunnet oplyses, ejede de to nævnte bryggeriet i fællesskab, men det var Thøgersen der varetog driften. Det fortsatte han med indtil 1907 da det blev solgt til et konsortium der bestod af flere personer, hvis navne ikke kendes. De havde ikke succes med bryggeriet, og kreditforeningen måtte i 1914 overtage ejendommen ved en tvangsauktion. Samme år købtes bryggeriet af brygger Martinus Christensen, og siden da har det været i samme slægts besiddelse. (fortællingen er fra 1983)

Martinus Christensen blev født i Ø. Halne den 2. maj 1871 og havde fået sin uddannelse som brygger hos Jens Mathiesen, Brovst bryggeri. Efter at have opholdt sig i USA i nogle år grundlagde han i 1907 bryggeriet i Arden, som han drev indtil 1914.

Bryggeriet i Gudumholm havde på dette tidspunkt ikke noget godt ry og havde ovenikøbet ligget stille i en periode, så man kan nok forestille sig, at det ikke var nogen nem opgave, der ventede den nye ejer. Yderligere herskede der meget primitive forhold i bryggeriet – der fandtes således ikke maskiner af nogen art.

Martinus Christensen måtte derfor faktisk begynde på bar bund. Øllet fra Landkær var kendt for at være af dårlig kvalitet, og der var derfor i begyndelsen vanskeligheder med at afsætte det. Den nye ejer sørgede derfor først og fremmest for at forbedre kvaliteten og derved genskabe en fast kundekreds.

Øllet leveredes dengang i tønder (ankre) og kørtes rundt til kunderne med hestevogne. Det var især egnens gårdejere, som udgjorde kundekredsen. Det var ikke store penge , man fik for øllet. Prisen for 1/8 anker udgjorde 65 øre.

Udover disse vanskeligheder måtte den nye ejer også kæmpe med de besværligheder, som krigstiden 1914 – 1918 medførte, og som tvang mange af de små hvidtølsbryggerier landet over til at indstille deres virksomhed. Der var vanskeligheder med at skaffe såvel malt som humle. Da landmændene havde afleveringspligt for korn, kunne malterierne ikke skaffe byg i tilstrækkelig mængde. For at skaffe sig malt måtte bryggeren selv købe byg af de gårdejere, som havde nogen tilovers efter den pligtige aflevering. Når han på denne måde havde skaffet sig et passende kvantum byg, kørte han det med hestevogn til Chr. Andersens malteri i Skørping, hvor det blev indleveret til forarbejdning til malt. Samtidigt fik han malt med hjem, som var fremstillet af byg, som han tidligere havde bragt til malteriet.

En sådan tur startede klokken 4 om morgenen og Christensen nåede i reglen først hjem ved midnatstid. Af en regning fra denne tid, som er bevaret, kan man se, at byg kostede 20 øre pr. pund og maltningen deraf beløb sig til 3 øre pr. pund.

Ved flid og dygtighed lykkedes det m. Christensen at skaffe sig en stabil kundekreds og at overvinde krigstidens vanskeligheder. Produktet var dengang mørkt hvidtøl, der som nævnt blev solgt i ankre.

Det bedste øl var “Hvidtøl no. 1” med en alkoholprocent på 2,1. Det daglige øl kaldtes “Hvidtøl no. 2” Der fremstilledes desuden “Hvidtøl no. 3”, som gårdejerne brugte til folkene på gården. Dette øl var fremstillet med mindre sukker og mindre malt og fik derved et lavere alkoholindhold.

Priserne var stadig små – i 1928 kostede 1/8 anker 1,60 kr. Gårdene aftog hovedsageligt 1/8 og 1/4 ankre, kun de store gårde købte 1/2 ankre. Kunderne tappede derefter selv øllet efterhånden, som de fik brug for det.I løbet af 1920érne begyndte man desuden at levere øl på flasker.

Produktionens størrelse var beskeden. I 1915 – året efter at M. Christensen overtog bryggeriet, fremstillede han 1390 hl(100 l.) øl, men der skete en jævn fremgang i årene derefter. I 1925 var produktionen nået op på 2400 hl, men derefter skete der igen en nedgang i salget, simpelthen som følge af, at pilsner øllet blev mere og mere foretrukket. I 1930érne og 40érne var den årlige produktion ca. 11 hl årligt, og i 1950érne var produktionen dalet til ca. 600 hl. årligt. Der fremstilles nu (1983) kun et mindre kvantum (under 100 hl) hvidtøl årligt, og ølbrygningen udgør således nu kun en ganske ubetydelig del af firmaets virksomhed.

I 1925 besluttede M. Christensen at optage fabrikation af sodavand, og den 9. marts 1925 indkøbtes de første essenser hos Johannes Nielsen & Falck, København. Den første ordre var på 2 kg. citronessens à 18 kr. pr. kg. og 2 kg. sportsessens à 22 kr. pr. kg. Af disse kvanta kunne der fremstilles henholdsvis 12000 og 6000 flasker sodavand. Produktionen var naturligvis i starten beskeden. Det første år fremstilledes 480 kasser à 50 flasker, som solgtes til private kunder ligesom øllet. Der fabrikeredes citronvand, hindbærvand, sportsvand og apollinaris.

Den 3. november 1943 overdrog Martinus Christensen bryggeriet til sin svigersøn, Richard Biering Jensen for en købesum på 55.100 kr. Richard Biering Jensen er stadig (1983) virksom i bryggeriet og kan derfor i år fejre sit 40 års forretningsjubilæum. Sammen med hustruen, Christa Biering Jensen, har har i årenes løb forbedret og udvidet bryggeriet i høj grad, således at der næsten uafbrudt er foretaget tilbygninger og moderniseringer af såvel lokaler som maskiner.

Richard Biering Jensen blev født den 26. februar 1908 i Aså i Dronninglund sogn. Efter udstået læretid som karetmaget arbejdede han på karosserifabrikken i Gudumholm i 5 år. I 1942 blev han gift med Martinus Christensens datter, Christa, og året efter blev fabrikken overtaget. Der var på dette tidspunkt 8 medarbejdere, deraf 1 chauffør.

Af maskiner forefandtes ved overtagelsen en 6-haners tappemaskine med en kapacitet på 640 flasker i timen. Allerede året efter blev den erstattet af en 12-haners maskine, der kunne påfylde 1500 flasker i timen. Denne maskine var i brug indtil 1965. Der forefandtes endvidere en flaske-vaskemaskine med børster. Den blev hurtigt erstattet med en hjemmelavet vaskemaskine med sprøjteeffekt. Denne maskine fremstillede Richard Biering Jensen i sin fritid, som ellers var knap nok, da arbejdsdagen for den nye indehaver oftest var på 16 timer i døgnet.

Denne maskine var i brug indtil 1950, da der indkøbtes en større skyllemaskine fra mineralvandsfabrikken i Hedensted. Ved samme lejlighed købtes en maskine til etikettering af flaskerne. Dette arbejde var indtil da blevet udført i hånden. Begge maskiner tilsammen erhvervedes for 2800 kr. I 1965 blev skyllemaskinen igen udskiftet og igen i 1968 købtes en ny skyllemaskine af fabrikat Anker Andersen. Den var i brug indtil 1978, da der blev anskaffet en fuldautomatisk skyllemaskine og desuden en kassefylder og en kassetømmer.

Den nævnte 12-haners tappemaskine var i brug indtil 1965, da der anskaffedes en fuldautomatisk maskine, der blev installeret i en nybygget hal. Dens kapacitet var 4000 flasker i timen, og den var i brug indtil 1972, da den blev udskiftet med en ny Titus-tappemaskine med 30 ventiler. I 1980 var også den blevet for lille, og der købtes da en større maskine af samme fabrikat med 54 ventiler og intermixer. Denne maskine, som kan klare 17.000 flasker pr. time, er stadig i brug.

Alle disse anskaffelser afspejler fabrikkens fremgang i denne periode – især fra midten af 1960érne skete der en mærkbar stigning i fabrikkens produktion fra år til år.

En særlig gren af produktionen udgør fremstillingen af æblemost. Landkær er det eneste bryggeri i Nordjylland, som har æblemost som speciale. Produktionen heraf startede i det små i 1956. I begyndelsen foretog man rivningen af æblerne med håndkraft, men snart blev der anskaffet en elektrisk rivemaskine. Arbejdet med æblerne er naturligvis meget sæsonpræget. Æblerne modtages i en periode om efteråret på 6-7 uger. I denne periode fremstilles mosten, der opbevares i tanke. Af disse har bryggeriet 16 st. der anskaffedes i 1975-77, og som giver mulighed for opbevaring af ca. 250.000 liter most.

Æblerne, der bruges til most, skal være friske og saftfyldte. Bryggeriet presser saften ud af æblerne. Det drejer sig om ca. 15 tons æbler pr. arbejdsdag. Saften centrifugeres, filtreres og pasteuriseres (opvarmning til 80 grader og efterfølgende nedkøling). Processen, der foregår fra æblerne tages under behandling til saften fyldes på tankene, må højst vare 24 timer.

Æblemost er en ren æblesaft, hvis holdbarhed er sikret ved pasteuriseringen. Til hver flaske most går saften af 1 kg. æbler. Der tilsættes ikke koncentrater, konserveringsmidler eller farvestoffer, og saften fortyndes ikke.

Produktionen af æblemost på landkær var i 1960érne mellem 300.000 og 400.000 flasker årligt. I de følgende år steg produktionen kraftigt og toppede i 1976 med over 1 million flasker. Siden da er salget af æblemost faldet noget, hvilket er en generel udvikling, idet æblemost er betydelig dyrere end sodavand. Medvirkning er hertil er at æblerne er steget ret kraftigt i de senere år.

I november 1978 blev virksomheden omdannet til et interessentskab, og sønnen Jørgen Biering Jensen blev medindehaver. Produktionen som på dette tidspunkt allerede var nået op på over 5 millioner flasker pr. år, er siden da fortsat steget kraftigt, ja næsten eksplosionsagtigt.

I 1982 blev der fremstillet 16,6 millioner flasker sodavand. Det er et ganske stort antal, som måske kan illustreres ved, at hvis man tænker sig alle disse flasker stående i en lang række, vil den være 914 km. lang og altså kunne nå fra Nordjylland til i nærheden af Frankfurt i Tyskland. I indeværende år (1983) ventes produktionen at passere 20 millioner flasker.

I 1979 overtoges Struer Bryghus, og siden 1980 tappes sodavand for Bjørnkilde i Grenå og for Støvring Mineralvandsfabrik. Fra 1983 desuden for Mineralvandsfabrikken Expres i Lemvig.

Virksomheden beskæftiger i dag 16 – 17 medarbejdere, deraf 4 chauffører og er dermed den største helårs-arbejdsplads i kommunen. Der er oprettet 7 depoter i forskellige dele af Jylland. I 1982 købtes 9 tdr. lamd jord i tilknytning til bryggeriet, og der er således sikret plads til kommende udvidelser. Der er allerede i indeværende år opført en lagerhal på 642 m2 på den nye grund.

Se godt på vort bryggeri næste gang du gør dig overvejelser m.h.t. et mineral- og most-sortiment, der er tilpasset dagens krav.

Vor kapacitet er stor og fleksibel, så selv den varmeste sommer ikke kan slå os af pinden. Distributionen til hele Jylland foregår enten direkte eller fra et af vores 7 depoter.

Ovenstående beretning er gengivet fra Landkærs eget jubilæumsblad fra 1983.

Nu skriver vi 2023, altså 40 år efter 40 års jubilæet. Hvad er der sket siden?

I flere årtier gjorde Landkærs Bryggeri Gudumholm kendt på Danmarkskortet og skabte jobs for omegnens beboere, men desværre havde eventyret en ende.

Efter flere års nedgang i salget, måtte familien bag Landkær i 2011 indgive konkursbegæring, og dermed kunne en lang spændende succeshistorie slutte, men det gør den ikke helt, for i 2018 kom der igen liv i bryggehallen.

Fra hvidtøl til sodavand og æblemost og nu tilbage til øl igen.

Den nye lejer, Fredrik Hector Schmidt, havde allerede i et par år fået brygget sine egne øl ved andre bryggerier og havde også kvalificeret sig til at komme på ratebeer.com listen, endda blandt de 20 bedste “Sweet Stout” øl, og med de ledige lokaler på Landkær, så han sin mulighed for selv at brygge og det er gået helt godt!

I 2022 vandt Bad Seed Brewing, som mikrobryggeriet hedder, både prisen som årets Bryggeri, og tog også prisen for Årets øludgivelse – og det må vi bare sige, godt gået! Både for en ny succeshistorie i Landkærs bygninger, men også for Gudumholm!

Du kan i øvrigt både følge Bad Seed Brewing på Instagram og Facebook OG lave din bestilling online via deres webshop, som vi lige har et link til HER

Hvis nogen har rettelser, tilføjelser eller kommentarer til denne artikel, så send en mail til info@gudumholm.dk